OS2-produkt evalueringer og vurderinger
Version v0.1.0 – Udgivet 4. maj 2026
Som en del af OS2’s kvalitetssikring offentliggøres der to gange årligt evalueringer af alle produkter og projekter i porteføljen.
Evalueringerne har til formål at skabe gennemsigtighed i fællesskabet, tydeliggøre det enkelte produkts placering på OS2’s produktniveauer og understøtte en løbende udvikling af kvalitet, organisering og forvaltning.
Hver evaluering baserer sig på produktets egen selvevaluering samt den dokumentation, der er tilgængelig i OS2-fællesskabet. Det er derfor en forudsætning, at alle produkter, forankret i styregrupen, gennemfører og opdaterer en selvevaluering minimum to gange årligt i dialog med sekretariatet, som herefter koordinerer offentliggørelsen af den samlede evalueringsrapport.
Evalueringerne fungerer både som status og som arbejdsredskab. De peger på styrker og udviklingsområder i det enkelte produkt og kan samtidig danne grundlag for prioriteringer og opfølgning fra både produktorganisationen (styregruppe, projektledelse og koordinationsgruppe) og OS2’s bestyrelse.
På denne side finder du:
- en checkliste til selvevaluering og evaluering.
- en procesbeskrivelse for udarbejdelse og offentliggørelse.
- en formular til at oprette og vedligeholde selvevaluering.
- mulighed for at generere en kladde til evalueringsrapport baseret på indtastede data.
- samt mulighed for at generere en governancerapport baseret på indtastede data.
Hvordan vurderes?
Her kan du læse om hvordan evaluering og vurdering foretages.